Fotokonkurrencen

– sådan deltager du

Det kendte blære-billede af en glad lystfisker med sin fangst, kender vi alle fra diverse fiskemagasiner, og er umiddelbart ikke det, vi søger. Her må man gerne tænke ud af boksen og gå efter at fange andre vinkler og historier, der rummer og beskriver vores herlige hobby. Dommerpanelet vil bl.a. lægge vægt på tema, stemning, vinkling, komposition og andre fototekniske elementer. Kort sagt leder dommerne efter det billede, der på en ny og anderledes måde fanger essenssen af lystfiskeri i Fjordlandet.

I fotokonkurrencen vurderer og kårer dommerkomiteen det bedste foto, og vinderen modtager en præmie på 2.500 kr.

Man kan indsende 5 billeder i alt per deltager. Billederne må max være 5 MB.

Denne konkurrence foregår under fiskekonkurrencen i weekenden d. 28.-29. oktober 2017. Det vil sige, at de indsendte fotos skal være taget under fiskekonkurrencen. Fotos skal indsendes til dommerne på mail mail@fjordlandetopen.dk senest søndag d. 29. oktober, kl. 16.00. Du vil derefter modtage en bekræftelse fra dommerne. Fotoet er først tilmeldt konkurrencen, når du har modtaget bekræftelsen. Det er en forudsætning at være tilmeldt fiskekonkurrencen for at kunne deltage i fotokonkurrencen. Arrangørerne forbeholder sig ret til at bruge alle indsendte fotos i fremtidige markedsføringstiltag og lign.

Vinderen af fotokonkurrence 2016

Vinderen af sidste års fotokonkurrence blev Nicolaj Korsholm. Billedet ses nedenfor. Det rammer netop kernen af fiskeri i Fjordlandet. Derudover sider lyset lige i skabet og Nikolaj har fanget en virkelig fed situation, lige hvor fisken skal landes. Jer der kender fjorden rigtig godt vil også kunne genkende stedet, nemlig Bramnæs Vig. Vi glæder os til at se en masse lige så flotte billeder ved dette års konkurrence.